Fra Bestyrelsen

Vores 3D jagtstævne blev igen i år et stort tilløbsstykke.
Der var rekordstor tilmelding til stævnet og med det gode vejr var der meget stort fremmøde.

154 skytter mødte op på Grønningen for at gå ruten og det gode vejr gav alle en god dag med gode oplevelser.

For at et sådant stævne kan finde sted og forløbe let og gnidningsløst, er der mange der har bidraget med frivillig arbejdskraft til planlægning af stævnet, udlægning af banen, bagning af kager, opstilling, pasning af bod, hjælp under selve stævnet og den endelige oprydning.

Bestyrelsen vil gerne sige en stor tak til medhjælperne, kagebagerne, damerne i boden, dem der ryddede op og alle de andre som har været med til at gøre stævnet muligt og til den succes det blev.
Vi håber at I vil være med næste gang også, så vi igen kan trække mange skytter til Sorø for at deltage i et af vores stævner, for det er kun med jeres hjælp det kan lade sig gøre.

MVH

Bestyrelsen