DM 2010 i Aalborg

 
 

Sorø Bueskyttelaug oplevede enorm succes ved de Danske mesterskaber for unge i Aalborg den 14 og 15 augsut 2010. Intet mindre end 3 guldmedaljer blev det til, og således markerede Sorø sig atter blandt de i alt 80 deltagere.

Fredag den 13. august drog Freja, Katja og Jakob af sted til Aalborg sammen med deres mødre. Vi boede alle på Aab-sports college, og det var nogle rigtig fine forhold med gode tilbud som bordtennis samt motionsrum og vi fik serveret dejlig mad.

DM i udendørs skiveskydning starter med kvalifikations skydning, her skal skytterne skyde 144 pile på 4 forskellige afstande. Det sætter store krav til de unge skytters koncentration og styrke.

Heldigvis havde vi rigtig fint vejr, hvilket betyder meget for kvalifikationsskydningen.

Freja Dam og Katja Ree Møller fra Sorø Bueskyttelaug deltog for første gang i DM, og de to piger havde en rigtig flot debut. Freja på 10 år skyder med barbue, og Katja på 12 år skyder med den mere avanceret compundbue med sigte.  Der deltog kun ganske få piger ved dette års DM, og derfor var det med stolthed, at Sorø Bueskyttelaug havde hele to dygtige piger med.

Freja og Katja opnåede begge fine resultaterne i kvalifikations skydningen og kunne kalde sig danske mestre i deres klasser.

Jakob Jensen på 12 år har allerede flere års erfaring med bueskydning. Jakob har valgt at skifte fra langbue til barbuen som giver et lettere træk og et bedre kast.

 Så det var med spænding at Jakob tog til Ungdoms DM i Aalborg vel vidende, at han kun havde trænet med denne buetype i 3 måneder.  Jakob skød så godt i kvalifikations skydningen, at han mod alt forventning enten på en 2. plads, og var dermed sikret en plads i søndagens finaler.

Jakob fortsatte sin fine skydning dagen efter til finaleskydningen, hvor han først vandt 6-4 i semifinalen, og derefter fejede han alt modtand til side i finalen ved at vinde 6- 0 over en skytte fra Vordingborg Bueskyttelag .

Mange tak for hjælpen til Hanna og Randi, som bl.a. sørger for forplejning til skytter og træner.