Så er sommersæsonen desværre forbi. Vejret og det svindende lys tvinger os indenfor. Onsdag den 18 starter vi på indendørssæsonen og mødes i vores klublokaler
Kategori-arkiver: Ungdom
Godt Nytår
Så er 2012 løbet ud og vi har taget hul på 2013. Året 2012 blev et år hvor Sorø Bueskyttelaug fik etableret en ungdomsafdeling, men også et år hvor vi oplevede en fornem medlemsfremgang – vi opnåede næsten næsten en forøgelse på 50%.
Ikke alene fik vi mange medlemmer, men vores medlemmer har også været aktive såvel på vores egne, men også andres skydebaner, således at vi for sæsonen 2012 har kunnet tegne os for en meget flot medaljehøst, en rekordstor række af mesterskaber ognogle flotte Danmarks rekorder.
Vores kluhus blev også renoveret med en stor indsats fra frivillige, som brugte mange timer til både at brække det gamle gulv op og lægge et nyt, men også at male og opsætte et nyt køkken så vi idag har et super flot klubhus, der er klar til foråret og sommerens mange timer.
Så med et ønske om et godt nytår til alle, vil bestyrelsen gerne takke medlemmerne, trænerne og alle de frivillige som har været til at få arrangementer, renovering, stævner osv til at blive en succes. Det er jeres engagement og indsats der skaber den gode og hyggelig atmosfære og muliggør de gode resultater.
GODT NYTÅR
Bestyrelsen
Troldejagten 2012
Så er det igen tid til årets troldejagt i KBL – 2012-11-24_Troldejagt
Tilmelding til Bo senest onsdag den 14. november.
Ungdomstrænerne
INGEN SKYDNING SØNDAG DEN 12 AUGUST
Grundet frisbee golf stævne er Grønningen lukket for skydning den 12 august 2012.
Så nærmer sæsonstarten sig for ungdomstræning.
Mandag den 13. august starter vi igen med ungdomstræningen for stævneskytter og dem med eget udstyr om mandagen. Onsdag den 15 er første dag for nybegynderne og de skytter der endnu ikke har fået eget udstyr.
Husk at få råd og vejledning fra trænerne (Jeanette, Thomas, Jørgen eller Bo) inden I går ud og køber nyt udstyr. Vi vil altid forsøge at vejlede ved køb af nyt eller brugt udstyr.
Vi glæder os alle til at se jer igen efter en lang sommerferie, friske på nye stævner og træningstimer.
Majpokalen 2012
4 skytter fra SBL deltog i en ret våd Majpokal i Lyngby.
Stævnet blev afholdt lørdag den 2.juni i et ret vådt og meget lidt sommerligt vejr, men vejret til trods fik Sorø skytterne skudt sig frem til 4 flotte resultater. Andreas plcerede sig på en flot første plads som han også bekræftede i Guldfinalen.
Katja og Thor sluttede runden af med at stille et rent Sorø opgør i guldfinalen, som Thor endte med at vinde.
I kadet recurve fik Philip forbedret sin 4 plads i kval. runderne til en tredieplads i bronze finalen.
Alle 4 skytter ønskes tillykke med det flotte resultat.
Danish Open 2012 – indlæg fra Michael Guldmann
Hejsa,
Omend småt repræsenteret, så gjorde Sorø bueskytterne godt væsen af sig til året Danish Open i den forgangne weekend.
Igen iår var der fuldt hus, og mere til, idet vi var 260 tilmeldte skytter, der skulle dyste på det berøme/berygtede terræn ved Nørre Snede. Igen i år formodentlig årets største 3D buestævne!
Thor, Emil og jeg tog igen iår campingvognen over, så vi også kunne nyde det enestående sociale aspekt ved denne weekend jagt.
Lørdagens skydning bød på 40 mål, der var utroligt varierede og særdeles udfordrende med mange op- og ned skud over små bakker og søer.
Igen iår havde jeg fået det arrangeret således, at Emil og jeg kunne gå sammen og det var fantastisk at se, hvor meget hans skydning har udviklet sig. På et tidspunkt godt inde i skydningen havde Emil skudt ligeså mange 11’ere som jeg!
Efter en varm (27 grader), lang (7-8km) og støvet dag var Emil på 1’pladsen i HMcB, Thor på 2’pladsen i HKC og jeg på 3’pladsen i Buejægerklassen.
Søndag skød vi (kun) 14 mål, men heldigvis tilstrækkeligt til at begge drenge kunne cementere deres placeringer og jeg fik indhentet den foranliggende skytte, så jeg endte på 2’pladsen.
Lørdag | Søndag | Samlet | Placering | |
Emil | 193 | 62 | 255 | 1 |
Thor | 313 | 106 | 422 | 2 |
Michael | 386 | 130 | 516 | 2 |
Vi har alt grund til at være tilfredse efter 2 skønne dage med utrolig varm vejr og godt udfordrende skydning. Mon ikke vi blev stævnets bedst skydende familie? 😉
Have a fantastic day!
/Michael
Familien Guldmann ønsket tillykke med de flotte resultater, og samtidig opfordres alle til at komme med indlæg til hjemmesiden.
VIGTIGT-VIGTIGT overnatningsarrangementet den 22 juni
Vi nærmer mos nu dette super hygelige arrangement som vi fra ungdomsafdelingen håber at I alle vil støtte op omkring og være med til.
Sidste frist for tilmelding er den 10. juni
Andet mødet i ungdomsudvalget
Hermed referatet fra det nyligt afholdte møde i ungdomsudvalget. Som I kan se er der nogle spændende ting på programmet for ungdomsafdelingen.
Som altid er det vigtigt at I kommer til udvalget med evt kommentarer og ideer for ungdomsafdelingen.
Referat fra første møde i ungdomsudvalget
Den 11 April afholdt vi det første møde i ungdomsudvalget.
Formålet med dette udvalg er at styrke det igangværende ungdomsarbejde. Det er vigtigt at forældrene støtter op omkring dette arbejde og giver os feedback og ideer at arbejde med.
Referatet vil blive lagt frm her på vores hjemmeside så i kan finde det så snart det er klart. Referat fra ungdomsudvalgsmøde d 11 4 2012.
Læs det igennem og lad os få jeres reaktioner.
Mvh
Ungdomsudvalget
Jeanette, Pia og Bo