Ny ungdomsskytte – hvad gør jeg?

1. gang – nybegynder  
Som nybegynder i klubben er der træning om onsdagen fra kl 17:30-19;00.
Du kan starte med skydning i klubben fra du er fyldt 7 år, men hvis du er under 10 år, vil vi gerne have at du tager en af dine forældre med.
Den første gang du kommer er der et par praktiske ting som du skal vide.
Du skal have gode sko (lukkede, flade sko). Sandaler og bare tæer er ikke tilladt. Træsko/cloggs eller lignende er ikke gode.
Overtøj/trøjer skal være rimeligt tætsiddende, alt for store trøjer/jakker med løse ærmer er upraktiske.
Vi vil give dig en kort sikkerhedsinstruktion og også en introduktion til buen. Du vil kunne bruge klubbens udstyr de første par gange, men hvis du beslutter dig for at fortsætte med bueskydningen, så anbefaler vi at du anskaffer dig de personlige ting (armguard, fingerlap etc) Dette kan du bestille på tilmeldingsblanketten
Trænerne er ALTID parate med gode råd og vejledning i forbindelse med køb af udstyr så spørg hellere inden du køber/bestiller.
Har du eller dine forældre spørgsmål til træningen er de velkommen til at kontakte os.

Med venlige bue hilsner

Ungdomstrænerne